Skovrejsning er bevidst plantning af træer og andre planter i et område, hvor der ikke tidligere har været skovdække. Skovrejsning foretages ofte som en arealanvendelsespraksis for at genoprette eller forbedre økosystemer, der er blevet forringet eller gået tabt, eller for at skabe nye levesteder for vilde dyr og planter. Det er godt for naturen og ikke mindst biodiversiteten i området, hvor der bliver rejst skov. Skovrejsning kan også bruges som et redskab til at bekæmpe klimaændringer ved at binde kuldioxid fra atmosfæren. Skovrejsning er en form for genplantning af skov, som er naturlig eller kunstig regenerering af skovdække i et område, hvor der ikke tidligere har været skov. Skovrejsning adskiller sig fra genplantning ved typisk at henvise til plantning af træer og andre planter i et område, der ikke har været skovdækket i en længere periode, mens genplantning normalt henviser til regenerering af en eksisterende skov. Skovrejsning adskiller sig også fra skovrydning, som er fjernelse af træer og anden vegetation fra et område, hvor der tidligere var skovdække.

Hvad er fordelene ved skovrejsning?

Der er mange fordele ved skovrejsning, bl.a.:

– Kulstoflagring: Skovrejsning kan bidrage til at bekæmpe klimaændringer ved at binde kuldioxid fra atmosfæren. Træer og andre planter optager kuldioxid fra atmosfæren gennem fotosyntese og lagrer det i deres blade, grene og rødder. Når træer og andre planter dør, frigiver de det lagrede kulstof tilbage til atmosfæren. Ved at plante træer og andre planter i områder, der ikke tidligere har været skovbevokset, kan vi øge mængden af kulstof, der bindes fra atmosfæren.

– Forbedring af luftkvaliteten: Træer og andre planter forbedrer luftkvaliteten ved at producere ilt og absorbere forurenende stoffer som f.eks. nitrogenoxider, svovldioxid og ozon.

– Forbedring af dyrelivets levesteder: Beplantning kan skabe nye levesteder for vilde dyr og planter eller forbedre eksisterende levesteder, der er blevet forringet eller gået tabt. Ved at plante træer og andre planter kan vi give mad og ly til dyrelivet og skabe korridorer, som gør det muligt for dyrene at bevæge sig mellem forskellige områder.

– Forbedre vandkvaliteten: Skovrejsning kan bidrage til at forbedre vandkvaliteten ved at reducere erosion og sedimentation og ved at filtrere forurenende stoffer fra atmosfæren.

– Forbedring af jordkvaliteten: Skovrejsning kan bidrage til at forbedre jordkvaliteten ved at øge indholdet af organisk materiale og tilvejebringe vigtige næringsstoffer til plantevækst.

– Skaber økonomiske fordele: Skovrejsning kan give en række økonomiske fordele, herunder tømmerproduktion, kulstofkompensation, turisme og rekreation.